FOR ET HALVT ÅRHUNDREDE SIDEN var jeg på Mallorca for første gang. Det var i sommeren 1966 med Spies Rejser. Jeg havde lokket Simon Spies til at finde den smukkeste fynske pige ved Sommerlandsfesten i Horne.
På den tid kom alle de kendte sangere og orkestre til frokost hos mine forældre inden koncerten i forsamlingshuset. Også Bjørn Tidmand.
I 1979 raflede jeg løgn med Simon Spies om et interview – og i 2004 var jeg med på Spies Retro på Mallorca for at beskrive 60’ernes grisefester. Nu som før med Bjørn Tidmand.
Her talte jeg med Bjørn om showlivets lyse sider, men også om det liv, han selv levede udenfor forsamlingshuse, haller og byfester. Ikke mindst i Frimurerlogen.
Bjørn Tidmand blev gift på Mallorca. Efter et par dages gevaldige fester, fortalte jeg om min mor, at hun som de fleste andre i landet elskede »Lille Sommerfugl«. At jeg havde lovet at spille den, når hun skulle forlade denne verden – og at tiden nærmede sig.
Efter hjemkomsten sad vi i Hvidovre i Bjørn Tidmands have og evaluerede turen til næste sommers Retrorejsen 2005. Hvad der pludselig skete, kan du se i dette filmklip
»Du må godt prøve at røre ved hende. Hun er helt død«
Baggrunden for ovenstående fortælling er min ubetingede ros til Svendborgs daværende ældreforsorg. Læs om det sidste farvel på bryghusets plejecenter – under webdoc
DE SIDSTE DØGN blev et følelsesbombardement. Men en snes medarbejdere fra Bryghuset gør én stolt af at være svendborgenser. Skæbnen havde maget det sådan, at da en livscirkel blev sluttet på anden sal, var der udsigt fra dødslejet til mors fødehjem i Vestergade 99 og mit på Eggertsvej 7. En smilende kosovoalbansk sygeplejeassistent var blandt en af mange på arbejde dén nat og morgen på Bryghuset.
Miss Zyrafet satte ord på fakta, da solen fortrængte de lyse nætter inde over Svendborg og Bjørn Tidmands »Lille Sommerfugl« flaksede fra Lejlighed 321 mod Himlen.Læs om mit første møde med døden – webdoc i menuen.