»Jeg vil nu hellere kalde det et juleminde, for der skete så meget i juledagene på Gåsetorvet, at det er svært at vælge«.
Sådan skriver legendariske Børge Mik’s datter, Dorte ”MIK” Fox Maule. Hun er den første, der har fulgt opfordringen på Facebookgruppen om at skrive sit bedste juleminde.
Men én ting vil jeg aldrig glemme: Julegodteposerne til foreningsjuletræsfesterne. Der skulle fyldes en hel del ting i hver pose, og der måtte for Guds skyld ikke være slinger i valsen. Det var et en-mands-job.
Først blev antallet af poserne meget nøje optalt. Så blev de foldet ud (det var papirsposer med juletryk), og de blev stillet i én lang række efter hinanden og fyldte hele butikken igennem, nærmest som en søslange.
Så begyndte fyldningen: altid med en appelsin, for så stod posen fast på gulvet. Derefter kom ”fyldet”. Hver ting blev igen nøje optalt, og så startede man fra en ende af og blev ved, til man var færdig (og håbede på, antallet passede, for ellers var det om igen).
Endelig var man så færdig med det hele, og poserne blev omhyggeligt lukket og sat i store papæsker, der så blev anbragt i min fars bil og afleveret der, hvor festen skulle holdes. Det var enten i Borgerforeningens guldsal eller på Forsamlingsbygningen.
Når de så skulle deles ud, stillede alle deltagende børn på en lang række, og orkesteret spillede en julemelodi eller -march, og alle fik hver en pose.
Hvad der var i? Appelsin, karamelstang, en Pernille-chokolade, en marcipangris, et æble eller en banan, lakridsbånd (eller lakridspibe) – senere kom vingummi i små poser, lakridskonfekt, og rakte foreningens penge til mere, så måske en lille pose bolcher.
Jeg tænker på det hvert eneste år, når det bliver december, for hvor har jeg pakket mange poser!
Glædelig jul ønsker Dorte ”MIK” Fox Maule.
