DENGANG far var dreng, udkom der tre aviser i Svendborg. Det var Svendborg Avis, Svendborg Amtstidende og Sydfyns SocialDemokrat. De tre dagblade havde egne redaktioner, egne trykkerier – og ikke mindst politiske holdninger at forsvare.
Den journalistik, der udøvedes, var en helt anden end den, vi kender i dag, Dengang, far var dreng, tilbragte journalisten ikke meget tid på redaktionen. Stort set kun mens han skrev. Ellers blev der dækket aftenmøder i talrige foreninger, og journalisterne havde hver deres stofområde. Områderne var fordelt i politik, Falck og politi, erhverv, søfart og landbrug. Som i dag havde journalisterne deres private kildenet, baseret på interesser, lokalkendskab – og måske lidt veludviklet fortrolighed mellem kilde og journalist. Aviserne dækkede politik på fire niveauer: Folketinget, amtsrådet, byrådet og sognerådene. Fælles i nyhedsstrømmen var nyheder fra Ritzaus Bureau, men ellers politisk tilpasset stof, der kom fra partiernes organisationer på fjernskrivere.
Det mest tidkrævende nyhedsstof at hente hjem, var alle de små og store begivenheder og møder i de mange landsogne. Dertil havde alle aviser deres egne, såkaldte meddelere. Det kunne være sognepræsten, skolelæreren eller oftest landposten, der jo vidste alt, hvad der rørte sig i befolkningen, ihvertfald på postens egen rute. Men det kunne også være mejeristen, véd jeg af egen erfaring, thi min far var meddeler til Faaborg Avis, og Far Fedthas vidste stort set alt, hvad der foregik dengang på Horne Land. Ikke mindst fordi far digtede og duplikerede omkring 100 festsange om året.
Fra jeg var otte år, lærte jeg at skrive stencils, tegne overskrifter på en pen med rullehjul- Da jeg var omkring 11 år, skulle jeg hjælpe far med at digte lejlighedssange – og lægge øre til sognets nyhedsstrøm. Det banede – over et væld af skolens stile og den tids genfortællinger – min vej til verdens bedste fag.
Nu efterlyser jeg en ny tids meddelere til SvendborgHistorier.dk. Med småt og stort gammelt nyt fra BY OG EGN