DET VAR HER ved det runde bord, som dengang endnu var firkantet, at jeg første gang hørte ordet Pissalliker. Et prægtigt, ægte fynsk udtryk for letbenede historier. Måske havde de rod i virkeligheden. Måske var det landsbysnak eller tankespind. Formentlig et miks af det hele… Mens der sættes vand over til Pissalliken om det forunderlige liv blandt fremadrettede projektledere og klyngebaserede innovatører i Det sydfynske Øhav, er vi tilbage i Louis Zeise Salen på Plydsen. Det var dengang i 1972, hvor det runde bord blev båret ind mens borgmesteren fulgte slagets gang i Louis Seize Salens vindue. På de tider var der et nært samarbejde mellem Rottefælden og købstadens journalister, der havde kreeret en vise med omkvædet:
- Borgmesteren har intet kontor, han nøjes med Plydsens det runde bord
Da ordets betydning blev udredt og kommenteret i Louise Seize Salen, dukkede to af mine chefredaktører frem på nethinden – og deres råd på de tider må være indbegrebet af fynske pissalliker:
- Jens Peder Døgnbrænder på Fyns Tidende gav mig denne salut: De skal altid skrive sandheden. Men De behøver ikke rutte med den!
- Carl den Grusomme på Faaborg Avis: Husk nu, unge mand, at kendsgerningerne gerne må være lidt samarbejdsvillige!
De kommende pissalliker vil også fortælle om direktør Svend Møller Pedersen, der ikke kunne få sin bestyrelse i Baagøe og Riber til at tage sulfopræparatet med i sortimentet. Vendelboen havde set de engelske soldater hælde et par dråber i blikfade på Torvet, så det skummede lifligt og rensede alt.
Derfor blev Svend med den matematiske intelligens, som ifølge ham selv var meget bedre end Sokrates’, selvstændig med firmaet RIBOL. En drillende navnehentydning til de virksomheder, der ikke kunne se lyset og fidusen. Og slet ikke multinationale Unilever med kampagnen: ”Ni af 10 Filmstjerner bruger Lux”.
Ikke én af 10 filmstjerner bruger RIBOL, hed det i Svend Møller Pedersens landsdækkende biografkampagne, der endte i Højesteret. Hvor Svend blev frikendt efter domme i by- og landsretter: »Hvad skal vi dømme manden for?«, hed det i dommens præmisser! »Pedersen skriver jo, at ingen vil bruge hans produkter«. Det blev både en sejr og et nederlag, thi Unilever truede landets biografer:
»Viser I RiBol-reklamen, stopper vi ordrer for »Lux«.
