forside-kalenderen

kalender-hans-rasmusTAK TIL DE, DER FULGTE OG BAR…

Hvis du ikke ved det, kan jeg fortælle, at det varer en lille uges tid fra morgen til aften at gennemgå samtlige billeder og indlæg i gruppen SvendborgHistorier. De mange tusinde kommentarer og fotos er grundigt nærlæst i den gamle redactørs comptoir i Nostalgiens Puslerum.
Resultatet blev en helt ny måde at kombinere den trykte og den digitale verdens kalendere. Fortællinger og motiver fra SvendborgHistorier og mine arkiver er redigeret til en 12 måneders kalender. De 12 bagsider har 48 udvalgte postkort samt 12 eksempler fra debatten på SvendborgHistorier.
Den trykte kalender til væggen derhjemme får en digital kopi, så man kan skue både bagud og fremad i den gamle købstads historie. Da der endnu ikke kan hænges film op på en papirplakat, får den digitale kalender kortfilm, reportager fra nutiden – og mangt et godt ord med vejen.
Jeg har valgt at kalde den første Svendborgkalender »Den Store Havfrue Reise« – og da humoren jo er et frygtindgydende våben, véd du hvor jeg vil hen. Nemlig hen mod Havfruebrøndens fødselsdag – 21. november 1929. På samme dato i 2017 er der valg til byrådet, og den kendsgerning vil naturligvis præge Havfrue Reisen op gennem det nye år – frem mod tirsdag den 21. november 2017.
Med Svendborghilsen Bjarne Bekker.
ps.: Tak til I 4.032 på gruppen SvendborgHistorier, der fulgte og bar. Kalenderen kan købes nu – se bestillingen til højre.
kalender-hans-rasmus-2