Fynske bryster var for meget for Facebook
11.984 svendborgenseres historier fjernet
Der arbejdes på at genskabe gruppens arbejde – udenfor Facebooks censur
Hver lørdag købte Mouritz smykker hos guldsmeden i Svendborg til sine yndlingspiger i kostalden. Dén fortælling var for meget for dobbeltmoralske amerikanere. Døde børn fra skoleskyderier er ok..! På billedet har jeg skjult brysterne med censurelle streger. Historien er fra SvendborgPosten 1973 til min næste bog om »Fynsk Humor«. Foto af Ulrik Borgermann.
Ny, dansk Facebook fra Svendborg
Forberedes i samarbejde med danske medier på arbejdstitlen danskfacebook.dk
Som journalist har Bjarne Bekker beskrevet den maritime udvikling i Svendborg siden 1969
Maritimt interesserede kan i vinter lægge øre til fortællingen om søfartsbyen siden dengang,
Peter Most gik i korte bukser. Det sker, når Anna Cecilie Tange og Jakob Hirsch fra Molens Måltider, i samarbejde med lokalportalen Svendborg Historier, sætter byens mad- og søfartskultur på bordet.
Nu kan du opleve Maritime Fortællinger på SIMAC med stor buffét fra Molens Måltider
Ja tak, jeg vil deltage i én eller flere Maritime Fortællinger
BUFFET, FORTÆLLINGER OG
VALGFRI BOG – KUN 300 KR
Send gerne mere materiale til min mail med det samme
– og vælg en af nedenstående bøger. En dedikeret udgave ligger klar på SIMAC
når du har booket – eller få sendt din bog nu for 39 kr.
Reservér plads og en bog til 10. januar
Reservér plads og en bog til 14. februar
Reservér plads og en bog til 6. marts
Reservér plads og en bog til 3. april
Onsdag den 10. januar kl. 17.30
er SIMAC ramme 0m »Dramaet på Atlanten« i 1952. Fortællingen fra mit
besøg i New Jersey i 1976, dengang Kurt Carlsen netop var gået i land – til
min bogrelease i New York i 2012. Sammen med folk fra Carolinekoret,
døtrene Sonia og Karen, sattes en mindesten i Captain Carlsens Park.
Alle deltagere får bogen »Flying Enterprise og Kurt Carlsen« I valgfri dansk eller engelsk version
Onsdag den 14. februar kl. 17.30
på Valentins Dag deler vi minder og historier med Dansepigerne fra Kogtved
og romatiske fortællinger med kvinder fra Svendborg Sømandskoneforening af 1976. Sådan blev 9.000 vordende søfolk til 1200 ægteskaber med ikke mindst Sygeplejeskolens dansepiger.
Alle deltagere får bogen »Proppen skal ud« – 70 SvendborgKrøniker
Onsdag den 6. marts kl. 17.30
inviteres der første gang til Maritime Fortællinger om Svendborgs mange rederivirksomheder, dets markante personer – som Mærsk Mc-Kinney Møller,
Jørgen Vesta, Dirch Passer, Villy med Torvecaféen – og Vimmer.
Molens Måltider tilbereder en overraskelse i køkkenet.
Alle deltagere får bogen »Proppen skal ud« – 70 SvendborgKrøniker
Onsdag den 3. april kl. 17.30
får du beretningen om journalister, makreller og røgeriet Activ.
Det skæbnesvangre kast med fanglinen, da »Fulton« første gang
anløb Svendborg som Mogens Frohn Nielsens
skoleskib for unge med ondt i livet.
Bogen »Skipper« om Fultonprojektet er en del af entréen til SIMAC
»I 1944, da jeg var ung, måtte jeg sgu nøjes med en stol«, sagde Dirch Passer
Først i 1951 opfandt Lise og Knud Lauritzen »Dansepigerne i Kogtved«
Dirch havde to sider og en leder om humor i Billed-Bladet. Jeg var provinsredaktør med redaktion i Skårupøre fra 1976 til 1982. Mandage var vi til aldeles lystige redaktionsmøder
Det var et af mit faglige livs højdepunkter at assistere Dirch til Rudi Carellshow
Was ist das? Junge komm bald wieder. Dirch med sin ikke-ryger sketch i Bremen
Dirch Passers første mine-spil var øvelsessejlads 1944 i Østersøens minefelter
Søfartsbyen Svendborg fik sin første navigationsskole i 1852. De første lokaler var i sadelmager Rützaus Ejendom i Gerritsgade. Øverst til venstre er Dirch i 1944
Jens Peter Døgnbrænder fra Fyns Tidende var min sidste læremester. »Borgmesteren har intet kontor«, hed det i en revyvise i Rottefælden…
For at hylde sandheden, købte vi et rundt bord til Plydsen ved Frank Hilding. Borgmesteren følger indmarchen fra Bord 41 i Louis Seize Salen – til venstre
Politisk og journalistisk balancegang: Gaver fra togter på Rhinen måtte ikke føres i land på flådestationer. Dem, vi ikke nåde at tømme, blev hældt i vasken!
Senere skibsreder Jørgen Vesta, til højre, lærer navigationens kunst i Kullinggade
Sådan var den øredøvende havneudsigt en sommerdag i 1982 – midt mellem klokkerne i Vor Frue Kirkes tårn. Heldigvis kl. ét – da færgen tii Ærø afgik 😉
Jørgen Vesta om dengang i 1944, da han reddede Dirch Passer fra at drukne i Skårupøre. Det var under en øvelsessejlads fra Lauritzens Søfartsskole i Kogtved.
Når skibsreder A.E.Sørensen oplod sin milde, thurinske røst ved løbegilder for rederiets nybygninger, lød »skibsbønnen« altid sådan!
Lise fortalte om sit første kys som 14-årig: »Jeg skulle giftes først«, sagde far! »Men uniformen sad så flot. Det var fuldmåne. Så dér i græsset foran skolen!«
Skibsrederfamilien elskede livet omkring Lauritzens Søfartsskole i Kogtved
Skumstangere, dødmanden og Natkrejleren. De maritime traditioner lever stadig.
Knud Lauritzen købte villaen af en fynsk rigmand og uddannede 9.000 søfolk.
I dag hærger vor tids rigmænd de svendborgensiske kyster og havne
Lise hjalp mig – forgæves – med at skabe et søfartsmuseum i Svendborg. Da hun døde, infriede jeg et løfte: Solosang om kærlighed til gravøl i Charlottenlund
Hvorfor skulle Nella Dan sænkes? »Spørg din nabo!« Gustav var overstyrmand!
Skibsfører Arnold Jakobsen fortalte i et togt på »Aron« om livet under WWI og II
Ved Sumatra søsatte Arnold kokken med jord fra maskinmesterens potteplante
Efter 46 år som personaledirektør for A.P.Møller købte Jørgen Frederiksen Caroline S af Samsø for 1 krone. Landkrabber har stemt Jørgen fra borde.
Ved et andet mytteri, begået af landkrabber, overtog man Fultonskipperen Mogens Frohn Nielsens livsværk og skabte ligeledes en diskret formue til skibet!
Som ung skrev jeg om Vindeby-færgerne, Svendborgsundbroen – og indvielsen
– men vi er ikke mere så mange til at være lykkelige, sagde »Greven« af Hjortø
Med sine tre brude i stævnen meldte eneejeren på Halmø i Billed-Bladet 1951 udsolgt af brude. Jeg refererede sølvbryllupfesten i Marstal 1976 i Billed-Bladet
Gustav var postbådsfører og livredder. Da jeg i 1981 ramte molen bå Birkholm med en flaske rødvin i hånden, nåede han Ærøskøbing sygehus på 23 minutter
Færgen »Rise« blev krigens første offer i Øhavet da ni døde i Højestene-renden.
Kurt Olbæk, chef for Svendborg Forbrænding, ønskede sin aske spredt i Sundet
Vi, der hørte Johnny Cash i San Quentins fængsel, så værftkantinens åbne etager for sig. Mindeord for Bent Vogn, Skårupøre
Siden Bent Vogn så dagens lys i Grønnegade 14 og købte sine første cigaretter til støtte for aktiviteterne i Eskær Skole, har han sat sine mål i livet – og nået dem! At thøsingen skulle skabe sit private paradis i Rubjerg Skov i Skårupøre, og blive en legende på Svendborg Værft, havde forældrene, der var murer og dameskrædder, ingen anelse om.Officielt svang Bent smedehammeren første gang 2. maj 1952 – står der på lærekontrakten fra Svendborg Skibsværft. Den unge livsdrøm gik i opfyldelse, og udvikledes i resten af tilværelsen til glæde for, ikke mindst kolleger og ejerne af byens berømte stålskibsværft. Det udsprang i 1912 fra Ring-Andersens Træskibsværft, da familien dér ikke mente, at træ og stål kunne samarbejde i forretningen.
.
»Faenfisme min Far«.
Direktør Jens Fisker Andersen (billedet herunder) havde godt greb om stålet fra starten, og hans virksomhed voksede i perioder fra beddingerne på den anden side Frederiks øen. »Vi kaldte ham »Faenfisme min Far«, fordi han altid bandede sådan«, betroede Bent engang den unge tilflytter på Svendborg Avis og i Drostpigernes hus i Skårupøre. Gennem et halvt århundrede blev skibsbyggerformanden en af de kilder, man først kan afsløre når dagen kommer. Det gjorde den i sidste uge, da jeg lige før Rubjergskoven blev overhalet af to ambulancer og en patruljevogn. Bent og jeg havde begge problemer med hovedmotoren, men Bent nåede ikke at få slebet ventiler i tide. Han forlod sit jordiske paradis og tog plads i dét, oppe syd for den store sten i Skårupøresund. Det var på den, Bent blev parkeret af sine store drenge, når der var uro i paradiset inde under Nordstjernen. »Vores far havde vandskræk», betroede Karen Vogn engang. Selvom Bent byggede skibe af stål inde i byen, havde han håndteret en halv snes joller og pramme af træ i beddingen bag det stråtækte bindingsværk, hvor Heidi, Allan, Ulrik og Karen fik en paradisisk barndom.
.
»Ikke smedearmene«
Inden Bent lagde smedehammeren lidt af vejen og blev soldat på Djævleøen, opdagede han betydningen af en smedesvends olieglinsende armmuskler, da der 12. maj bøjedes anemoner med nakken og Amor lokkede i skovbunden. Dét kunne Annalise ikke stå for. Men hun blev taget med list og ikke med smedemuskler (!) bedyrer børnene.
Folk i alle verdenshjørner rundt om det rød-gule bindingsværk i Skårupøres smukkeste idyl husker Bent for sit arbejde i spejderbevægelsen. Det gælder grisefester på naboengen, undervisning i tropshytten, korpslejre udenfor paradiset – og ikke mindst kammeraterne på Værftet. Langt op i alderen løb Bent på skøjter på Skårupøresund – men kun, hvis isen var absolut sikker og garanteret uden våger..! Han kunne slå kraftspring som 70-årig og med begge hænder om et kosteskaft, hoppede han over det så mange gange, nogen ønskede..
.
Hurra for Venstreavisen
Når jeg alligevel har røbet en af mine kilder til ungdommens gode historier fra værftet, kan I ligeså godt få den mest mindeværdige. Det var under en af de mange arbejdskampe i 70’erne, da bestyrelsen trumfede direktørerne Glente og Precht og forbød »al’ de bla’negere a’gang til kantinen«. »Når I ikke må komme ind til os, må vi jo komme ud til jer« hed det fra tillidsmand Heinz Hall i Tullebølle. Med den besked, overbragt af Bent Vogn, ilede jeg tilbage til avisen i Sankt Nicolai Gade og kontaktede husets øvrige tillidsmænd: »Gå til vinduerne om en halv times tid, så kommer der 550 mand med røde faner og råber hurra for Venstreavisen! Social-Demokraten i Brogade må ikke skrive om smedenes arbejdskampe. De er politiske…!
Selv »Faen fisme mi’far« havde et navn. Her var de kun navnløse »arbejdertyper«
Har din forening brug for en maritim hyggedag, har jeg 5 tilbud på foredrag om:
Øhavets Historier, Fynsk Humor, Skipper, Flying Enterprise, Svendborghistorier
I Carolinekorets barndom fik vi kampråbet »Proppen skal ud« til en fest i Marstal
Ruth Olesen og Lise skabte en sømandskoneforening med 1200 medlemmer
Siden 12. januar 1952 i Horne Skole har jeg fulgt »Min helt fra Atlanten«
US Marine og en håndfuld søfolk fra Carolinekoret i Captain Carlsen Park 2012.
I bedste amerikanske stil med hånden på hjertet når nationalsangen synges
