Jordens ejer hjalp lauget i krigen mod broerne
Der kan ikke være mere symbolik i et billede. Bjarne Anderskov er født ved vandet. Har levet og sejlet på vandet og bygget broer til og på vandet hele sit liv – henne i far Anderskovs Bådebyggeri i Aabyskov.
Lørdag formiddag inviterer han som formand for Skårupøre Baadelaug til uofficielle jubilæumsøl
og pølser på laugets hyggelige areal ved de to bådebroer. Men først lørdag den 15. juni holdes den store jubelfest for det halve århundrede, hvor medlemmer har afviklet dystløb på havet – og inde på rådhuset.
Kampen begyndte i 1974, da Svendborg Kommune havde adskillige skæve øjne til frtitidssamfundets
bade- og bådebroer. Der var alt for mange og de truede færdselssikkerheden ved deres landfæster,
hed det. Byplanchef Henning Tholander, der var indskrevet fra København, hvor der jo er/var orden i alt –
– fik hurtigt også et skævt øje til bade- og bådebroerne langs kysten, så han satte forvaltningens kyndige ekspeditionssekretær i flydende vædsker, Knud Nuddimanj Pedersen, på kystvandring mellem de
daværende grænser mod Gudme og Egebjerg Kommuner.
Langs Skårupøre Strandvej var lovløsheden fatal med snesevis af små broer. Løsningen, der blev forelagt borgmester Svend Aage Andersen og byrådets 14 bynære medlemmer helt inde på rådhuset, indebar etablering af et brolaug, der skulle skabe lov og orden på landet og vandet.
Løsningen blev to store broer med plads til 100 mindre joller. Skriverkarlen fra byrådsmødet husker ekspeditionssekretærens optælling i dagsordenpunktet: »Langs kysten er der 152 ulovlige bade- og bådebroer i træ – samt den af byplanchef Henning Tholander ved haven i Rantzausminde i beton støbte badebro..!«.
Inden vedtagelsen vurderede ø-udvalget de mange småforbrydelser langs Skårupøre Strandvej søværts.
Det skete i borgmesterens motorbåd, der bar navnet »Helse«. En gave fra Svendborg Sygekasse ved dens bogholders overgang til kommunal forsørgelse….
Undervejs i de vanskelige forhandlinger fik brolauget uventet assistance af sognets tilflytter,
direktør og proprietær Steen Danø, der havde købt hele jorden (bag brolaugets havneanlæg)
og lod Juliegaards ejendom indgå i forhandlinger med teknisk udvalgs formand, revisor Arne Dennig,
Mageskifter mellem kommunen, det kommende brolaug, Juliegaard og proprietær Hans Aage Krarup
på Magaard, skabte løsningen, som Danø bragte helt på plads med de højere magter.
En sidste gordisk knude blev løst grundigt op med en livstidsvarende bådeplads til Steen Danø – og således
kan laugsbrødrene påskelørdag feste for et af de vanskeligste søslag i nyere tid – iøvrigt afsluttet på
en ubåd i Svendborg Havn – med Deres udsendte som krigskorrespondent…
God påske – Bjarne Bekker
