DENNE PLADE FANDT JEG en forunderlig aften i Borgerforeningen. Lægen og forfatteren Lasse Hessel inviterede sin gode ven, Svend Asmussen, til Svendborg. Inden koncerten fik jeg en aftale med Svend Asmussen om at filme hele koncerten. Dengang vidste jeg ikke, at det skulle blive
Svend Asmussens sidste koncert
Præcis her på denne scene stod Svend Asmussen også for 77 år siden og tryllede med sin violin.
Først i det nye år kommer filmen fra Borgerforeningen, hvor en veloplagt Asmussens
fortalte om sit liv, og om dengang i 1941,
hvor han første gang stod på scenen i Borgerforeningen
og spillede »Je’ kommer li’ fra Svendborg aw«.
Men det er der jo ingen af jer, der kan huske, introducerede Svend Asmussen!
Jo-da, svarede en ældre dame bagerst i salen: »Jeg var der også!«.
Du kan møde kvinden fra koncerten i 1941 i Svend Asmussens afskedskoncert og høre den veloplagte violinist spille alle de kendte melodier fra dengang. Også visen om bondemanden, der drog til København.
Svend Asmussen markerede sin 100 års fødselsdag hos venner i Florida sammen med sin hustru, Ellen Brick.
Det skete under et meget voldsomt uvejr – og Svend Asmussen ville kun lade sig interviewe, hvis det kunne holdes hemmeligt, at han befandt sig i USA.
Inden samtalen blev afbrudt, fordi huset skulle evakueres på grund af uvejret, nåede han at kommentere sin alder:
– Jo, 100 år. Det er mange år, og jeg skal være glad for, at jeg har det så godt. Jeg kunne dog godt have tænkt mig at holde en koncert i anledning af, hvor glad og taknemmelig jeg er for at være blevet så gammel.
Jeg gjorde det jo i Svendborg, men magter ikke mere at spille for andre. Jeg er stadig mærket af den hjerneblødning, jeg fik i 2005. Den forhindrer mig i at spille, som jeg gjorde engang – men ellers har jeg det godt…
Indtil filmen om Svend Asmussens sidste koncert er opdateret med nye interviews, kan du synge med på nedenstående udgaver – Bruno Henriksens eller Bror Kalles.